147
kræver megen Eftertanke, er just ingen lindrende
Afvexling for en Siel, som altid er meget beskief¬
tiget, og jeg troer, derfor, at saadanne Folk
gjorde bedre, om de i deres Sammenkomster for¬
nøiede dem med lette og behagelige Samtaler og
muntre Skrifter; thi at foreslaae dem et Partie,
hvori Fornuften har saa liden Deel, som i et
Spil Kort, og at nøde dem til at beskieftige sig
nogle Timer med det, som ikke kunde fæste deres
Agtsomhed uden for nogle faa Minuter, det var
o kuns at giøre dem Tiden kiedsommelig, og at
fordærve Spillet for andre.
Men det er ikke saa meget for disse Folk,
som kuns have liden Tid at spilde i de almindelige
Selskaber, og som ere ligesaa lidt skabte for disse
Selskaber, som Selskaberne for dem; Det er
ikke for deres Skyld alene, at man maatte ønske,
at de fornuftige og alvorlige Spil bleve mere al¬
nindelige; Det var en Begyndelse i det mindste
al at forbedre de nøgne, udannede og tankeløse
eiele, disse selskabelige Kreature, som opdrages
Selskaberne, og som opvoxe og henbringe deres
hele Liv i Selskaber, uden nogen Tid at tænke
saa at gavne Selskabet. At ville beværte disse
unge Herrer, som de Romerske Cavallerer, med
n Forelæsning, det stred ligesaa meget mod den
Agtsomhed, hvilken enhver god Vert bør have
or sine Giæsters Tænkemaade og Smag, som
