148.
at indbyde døve Folk til en Concert. Skakspil¬
let skulde vel i Begyndelsen ikke fornøie dem me¬
get mere; men det er dog et Spu; og saasnart
det kuns var Moden, skulde de lære det, hvor
megen Umage det end kostede dem at tænke or¬
dentlig. Naar vi undersøge, hvad Nytte Vi¬
denskaberne giøre, saaledes som de læres i Al¬
mindelighed ved Skolerne og Academierne, be¬
staaer det fornemmelig deri, at Forstanden bliver
øvet i at tænke, og at den faaer en Færdighed i
at opløse, sammenligne og forbinde adskillige Be¬
greb. Begrebene selv ere endnu, og førend de
blive dannede ved Eftertanke og Læsning, saa
raae, ufuldstændige, og lidt overeenstemmende
med Tingenes virkelige Beskaffenhed, saaledes
som vi siden erfare dem, at de gavne Menneskene
ikke meget mere i deres Forretninger, end den
Tænkekonst, som man lærer af et Skakspil, og
ofte ikke saa meget engang. Et Spil, der er
sammensat af Brikker, der har saa forskiellige
Bevægelser, og hvori saa mangfoldige Træk og
Forandringer ere muelige, øver og ikke lidet i at
agte paa de utallige Tilfælde i Livet, som udkræ¬
ve saa mange Jndskrænkninger, Undtagelser og
nøiere Bestemmelser af Reglerne; det giver Men¬
nesket meget af den praetiske Forstand og det lyl¬
kelige Øiekast, uden hvilket Grundene af Viden¬
skaberne nytte os ligesaa lidt i deres Udøpelse
