149
som de blotte Regler i Skakspillet. En lærd
Mand, som forstod dette Spil meget vel, sagde
engang, at det gjorde mere til at skierpe Forstan¬
den, end den Logik, som man lærer i Skolerne,
og han beviste det med nogle af de Grunde, som
Herr Gibbon anfører, for at tillegge Critiken lige¬
saadant et Fortrin for den mathematiske Methode.
Dersom denne Mand har Ret, hvor meget var
der da ikke vundet ved at giøre Skakspillet mere
almindeligt i vore Selskaber; Det er dog vel for¬
gieves at vente, at vore unge Herrer skulle søge
Videnskaberne der, hvor de Romerske Cavallerer
og Mare Aurel selv søgte dem, i lærde Selska¬
ber og offentlige Forelæsninger.
For Fruentimret derimod, saaledes som dette
Kiøn er i Almindelighed, synes denne Beskief¬
tigelse at være alt for alvorlig. Maaskee holdt
man det ikke tienligt engang, at raade dem meget
til et Spil, som opvækker lutter mandige og
stridbare Passioner; Deres indskrænkte og tvung¬
ne Levemaade, især i de store Byer, udkrævede
heller en anden Tidsfordriv, som forskaffede dem
nogen Bevægelse. Begge Kiøns Bestemmel¬
ser og Forretninger ere saa adskillige, at det maae
være meget vanskeligt at opfinde et Slags For¬
nøielse, som skikker sig lige vel for dem begge.
Naar en Mand havde jaget hele Dagen igiennem,
og hans Kone imidlertid siddet med en Syenaal i
