151
end Fornuften. De Romerske Damer vare in¬
genlunde udelukte fra de Giæstebuder, hvori
man fornøiede sig med skiønne Forelæsninger.
Romerne vare alt for galante dertil; og Fruen¬
timret bør virkelig have nogen Høiagtelse for et
Folkes Moder, som har gjort meget til en stor
Deel af dets Frihed. Jngen har skrevet mere
til Fruentimrets Ære, ingen talet værdigere om
dets Fortienester, ingen forstod bedre de For¬
elsktes Sprog, end de Romerske Digtere: Jblant
disse findes endog Martyrer for Kiønnet. Men
Fruentimmeret gjorde og disse skiønne Geister ikke
alene den Ære at høre med Andagt deres Sange,
naar de bleve forelæste i Selskaberne; de gave
dem ved det behageligste Udtryk og den skiønneste
Stemme nye Yndigheder, og forbandt sig der¬
ved ikke alene Digterne, men og Selskabet saa
meget, at et Fruentimmer bliver nu aldrig saa
elsket eller beundret, om hun end, forstod
Fiinheden af alle Spil. Disse fortryllende
Stemmer, og den behageligste Maade at udtrykke
sig, var det, som gav, Fruentimmeret saadent
et Herskab over deres Elskere, at de foragtede
alle andre Selskaber. Sæt mig hen, siger
en af de Romerske Digtere, paa et Sted,
hvor intet Træ forfriskes af Foraarets Luft,
ved Enden af Verden, hvor en evig Taage for¬
mørker Himmelen. Sæt mig under den bræn¬
