159
Hele bliver os ikke ret elskværdigt, førend vi be¬
tragte dets Orden og Fuldkommenhed, som en
Virkning af et tænkende Væsen, der overseer, ord¬
ner og bestyrer Alting efter kierlige og godgiørende
Hensigter.
I dette Væsen, som er Grunden til al Or¬
den, og alle Fuldkommenheders Kilde og Møn¬
ster, finder Sielen først den Grund, hvorpaa
den kan bygge sikre Slutninger og sande Dyder.
Da, naar den i en god Hensigt søger Sandheden,
og erkiender, hvor meget den behøver dette alene
viise og Alting bestyrende Væsens Jndflydelse, for
at finde den, da alene kan den vente at undgaae
skadelige Vildfarelser, at kiende saa meget af den
evige Sandhed, som den behøver til at giøre sig
selv og andre lyksalige, og at kiende det med den
Grad af Klarhed og Overbeviisning, som giør
Kundskaben levende og virksom. Da kan den i
Haab om samme Væsens Bistand fatte Mod til
at bestride de Begierligheder, som Forstandens
kolde bifald alene ikke er nok til at dæmpe, og
som, naar de ere undertvungne, ved den mindste
Anledning frembrød igien, dersom ikke den sam¬
me godgiørende Aand bevarede Mennesket fra saa¬
sdanne Fristelser. Da kan Sielen ikke alene i Haab
om en Erstatning og Belønning opofre noget, for
at elskes af det Væsen, som regierer alle Ting;
den kan endog giøre det af Kierlighed: Ant hvad
