102
lighed, og erkiendte Nødvendigheden af en gud¬
dommelig Jndflydelse og Medvirkning baade til
at kiende Sandheden og øve Dyden. Af dens
Skole udkom store Lærere, som med deres Viis¬
dom, Dyd og Veltalenhed opbyggede Kirken.
Da Fordærvelsen i Religionen begyndte, kom
den Peripatetiske Philosophie op igien. Man
fandt den beqvemmere til Ordkrige og unyttige
Trætter. De Christnes Skoler vanærede baade
Religionen og Philosophien. De hedenske So¬
phister og Jødernes Skriftkloge gjorde neppe saa¬
dan en Misbrug af Fornuften og Skriften, som
hine Angeliske og Seraphiske Lærere, der sam¬
mensmedede de første Scholastiske Systemer,
Systemer, i hvilke man finder ligesaa lidt af
den Christelige som af den Socratiske Lære.
I det man saaledes indbildte sig at ville an¬
tænde et nyt Lys i Kirken, og at have sam¬
let i disse vanskabte Jndbildningsfostere et Rust¬
kammer mod Kiættere og Sværmere, blev
Verden overfaldet af et Barbarie, som gik saa
vidt, at man ikke læste Skriften mere i Kirken,
og at de verdslige Viise ikke kiendte engang den
Philosophie, som Socrates siges at have bragt
ned af Himmelen. De skiønneste saavel hellige
som verdslige Skrifter bleve ikke meere læste. J
de Scholastiske Bøger alene troede man at finde
Lys, Orden og Klarhed, og i alle andre kuns
