170
her om et Publicum, hvis naturlige gode Smag
enten allerede er forbedret ved Videnskaberne,
eller i det mindste ikke fordærvet ved slette Skrif¬
ter og Forestillinger, og som midt i en almindelig
Fordærvelse er, om ikke dydigt, saa dog fiin¬
og poleret nok, for ikke at røbe offentlig en Tænke¬
maade, som strider mod den sunde Fornuft og de
naturlige Følelser), hvilken Afskye for Narcisse,
hvilken indtagende Beundring for Burrhus!
og dersom det er mig tilladt, at nævne mine
egne smaa Verker, hvad er da Aarsagen til
den Bevaagenhed, hvormed Publicum har
modtaget Spartacus? et det ikke de ædle og
dydige Træk, hvormed jeg har søgt at male
min Helt?
Jeg tilstaaer, at naar Fordærvelsen er
steget høit, aaar Lyst til Rigdom er bleven et
Folks herskende Tilbøielighed, naar disse For¬
domme alene prises, naar en almindelig Høi¬
agtelse er kuns de Fattiges Trøst, og naar en
anstændig Ærelyst er bleven latterlig; Jeg til¬
staaer, siger jeg, at denne Lyst uddøer da og
tilsidst i alle Stænder, og at disse indtages alene
af Lyst til Rigdomme. Det hænder sig da des¬
værre alt for ofte, at Muserne lade sig hverve
til hykkelske Tienester; at Folk af store Sindets
Gaver spilde den Tid paa Opvartninger, som
de burde anvende paa Videnskaberne; at de blive
