171
verdsligsindede, fordærvede, og tilsidst nedri¬
ge Mennesker.
De Folk, som ere misundelige over al
personlig Fortieneste (og saadanne Folk ere alle
de, som denne Fortieneste ydmyger, fordi de
have selv kuns en fremmed og laant Anseelse)
alle disse Folk, siger jeg, triumphere ved den
mindste Feil, som begaaes af dem, der dyrke
Videnskaberne. De giøre ingen Forskiel mere
imellem dem. Man samler med stor Flid alt,
hvad der kan siges til Musernes Vanære; og
legger dem det til Last, at deres Tilbedere ere
Mennesker. Man tilgiver ikke meere en Mand
af Genie nogen Feil, om det end var en af
Barndommens uskyldige Friheder og Uforsig¬
tigheder. Man giør i Videnskabernes Repu¬
blik det samme, som man giorde fordum i den
Atheniensiske. Man ophidser nedrige Folk til
at bagtale store Mænd, som have tient det Al¬
mindelige. Man samler Stemmer til at for¬
dømme dem, for hvilke man burde oprette Ære¬
Støtter.
Jeg vil ikke undersøge, om vi ere langt
fra denne Fordærvelse eller nær ved den; Det
er mig nok, at vise, at vore Klagemaal over
Videnskaberne ere ubillige, og at de have ingen
Deel i det Onde, som Overdaadigheden alene
foraarsager, og som er en Følge af Staternes
