170
tilstoppe Sandserne, og for at undgaae alle For¬
domme og Vildfarelser, hverken tænke eller for¬
nemme. Der følger altsaa af denne Forfatters
Grundregler mere end han selv antager, og mere
end nogen kan antage. Et Beviis, at de ikke
ere nok bestemte.
J det første Begreb, som et Barn giør sig
om Solen eller Maanen, forestiller det sig ikke
meget andet end en liden rund Plade af Guld
eller Messing. Men Hr. Rousseau vil jo der¬
for ikke, at man skal indslutte det, eller tillukke
dets Øine, han vil tvertimod, at hans Emise
skal meget tidlig bruge alle sine Sandser, og de
første Begreb, som opvækkes ved disse Sandser,
ere dog alle lige saa fulde af Mangler og Uvishe¬
der, som Begrebet af Solen. Hvad skal man
giøre for at undgaae dem? Skal man sige til den
unge Emile, at han ikke maae forlade sig paa fine
egne Erfaringer? at Sandserne bedrage? at So¬
len er ganske anderledes end han forestiller sig den?
Jngenlunde, siger Herr Rousseau, saa længe
Ennile endnu ikke begriber Aarsagen til alt dette,
nyttede det ikke til andet, end til at forvilde hans
Forstand, og opvække Mistillid til hans egne Er¬
faringer; Der bliver altsaa ikke andet tilbage end
dette: Vi maae tillade Barnet at giøre sig urig¬
tige Begreb om Tingene, saa længe indtil det
kan fatte dem bedre. Vi maae endog opvække
