177
og formere disse Begreb, ved at føre det fra en
Tings Betragtning til en anden, endskiønt vi for¬
ud see, at Barnet vil giøre sig mange falske Fo¬
restillinger om alle disse Ting. Endnu mere, vi
bør endog være meget vaersomme i at bestride disse
Vildfarelser, som følge med de første Begreb, af
Frygt for at opvække skadelige Tvivl, og for ikke
at bestride Fordomme paa en Maade, som omstø¬
der Grunden til al menneskelig Vished.
Men maaskee er det lettere at rette Feilene i
de sandselige Forestillinger, end at raade Bod
paa Forstandens Vildfarelser? En Philosoph troer
det ikke lettelig, han veed, at det er Fornuften
og ikke Sandserne, som farer vild, at det ikke er
Synet selv, men de falske Slutninger, som vi
deraf giøre om Tingenes Størrelse, Forbindelse,
Lighed og Afstand, som forføre os. Den sand¬
selige Forestilling af Solen er i Stiernekigeren
den samme, som i Barnet, og det er Fornuften
alene, som lærer den første ved Hielp af mange
Slutninger og Erfaringer at forestille sig den rig¬
tigere. Men førend et Barn kan tænke alt det i
Sammenhæng, som det behøver at vide, for ikke
at forestille sig Solen som en rund Messingplade,
kan det vist have lært mange Ting, som ere langt
vigtigere, og som det kan vide med lige saa stør
Vished.
