179
Kierlighed er derfor endnu ligesaa ufuldkommen
som dets Begreb. Det føler ikke endnu sin
Trang til Forældrenes gode Raad, det skiønner
ikke paa den fornuftige Kierlighed, som Foræl¬
drene vise, i det de bestyre alle dets Handlinger,
alene til dets eget Beste. Det elsker kuns For¬
ældrene for smaa Belønningers Skyld, og i det
høieste for Føde og Klæde.
Saa ufuldkomne ere Børnenes Begreb om
den første og nærmeste af alle Forbindelser, og
skulde den Ufuldkommenhed i vore Begreb vel
nogen Tid ganske ophøre? Hvor mange Men¬
nesker ere der vel, som kunne elske det Gode med
en ganske reen Kierlighed? Der kommer vel en
Tid, da vi giøre en god Handling, eller lyde en
viis Befaling, hverken af Frygt for Riset eller
af Haab om saadanne Ting, hvormed man be¬
lønner Børn. Men indsee vi derfor altid Hand¬
lingernes Følger nok, for ikke at frygte andet
Onde end det, som der er i Lasterne selv, og
for ikke at haabe anden Belønning end Dydens
indvortes Gode? Dersom vi ikke skulde lære,
hvad Forbindelse, hvad Lov, hvad faderlig
Myndighed og Regiering var, førend vi be¬
greb alt dette og vare komne til den Fuldkom¬
menhed, at vi kunde regieres af saa rene Grunde
alene, hvor sildig skulde vi da lære det?
