182
mægtig og god, fremfor alt hvad vi ellers kalde
viis, mægtig og god, at han bør frygtes og
elskes over alle Ting.
Men Barnet, siger man, har endnu ingen
rette Begreder om det, som vi kalde Viisdom,
Godhed, Magt, meget mindre om en uendelig
Viisdom, Godhed og Magt. Det er mere
Ord end Begreb. Det Væsen, som man til¬
legger disse Egenskaber, er desuden usynnigt,
og Barnet maae derfor enten giøre sig et urigtigt
eller og intet Begreb om Guddommen.
Et Barns Begreb om Viisdom, Godhed,
og Magt, ere, efter det, som jeg har sat forud,
opvakte, ikke ved Ordene alene, men ved Er¬
faringer og indvortes Følelser, følgelig grun¬
det paa virkelige Ting. Han føler i sig selv,
at han tænker, han beundrer i andres Foretagen¬
der Forstandens Virkninger. Han erfarer i sine
egne Kræfters Brug, og i andres Modstand,
hvad Magt er; De Beviis, som han modtaget
af andres Kierlighed og Godhed, opvække i ham
selv de meest levende Følelser af Kierlighed og
Godhed. Ere alle disse Begreb ikke ligesaa
virkelige og ligesaa klare, som alt hvad han
fornemmer med sine udvortes Sandser? Uen¬
deligheden selv af disse Egenskaber, og hvad en
grændseløs Viisdom, Godhed og Magt er, det
begriver Barnet vel ikte; men begribe vi det:
