18
Ærbødighed for det samme indskrænkede sine
Begierligheder. Saa vist som det er, hvad For¬
fatteren af I'Elprit des loir beviser mod Bayle,
at en ufuldkommen Religion, er bedre end ingen,
saa vist er det og, at man heller tidlig maae giøre
sig ufuldkomne Begreb om det Høieste Væsen, end
henleve længe i Uvidenhed om dette Væsen.
Denne til Menneskets Lyksalighed saa nød¬
vendige Kundskab om Gud bliver ikke gjort os
vanskeligere ved det aabenbarede Ord; det hiel¬
per tvertimod, naar det bruges ret, paa mange
Maader til at giøre os Kundskaben klarere, lettere
og mere levende. Gud nedlader sig i dette Ord
til Mennesket, han lemper sig efter dets Begreb,
han taler om sig selv og om sine høie Egenskaber
menneskeligviis, og forestiller høie og guddom¬
melige Ting under beqvemme billeder, tagne af
de Ting, som vi erfare. Guddommen giør sig
derved endnu paa en klarere Maade fattelig for os,
end den er det i Naturen. Skriften viser os i
Historien af enkelte Personer, af hele Slægter,
og i en Kiede af merkværdige Tildragelser igien¬
nem mange Aarhundrede, den besynderlige Om¬
sorg, hvorved Forsynet vaager over Mennesket,
og bestyrer baade det Onde og Gode, til at beløn¬
ne Dyden og strafte Lasterne. Gud aabenbare
sig ved Tegn og under synlige Skikkelser; Han
taler i menneskelige Gestalter ved Mennesker,
