188
og paa en menneskelig Maade til Mennesker, og
endelig taler han i dette Ord til os ved sin egen Søn,
ved ham, som ikke ved Ord og Tale alene, men
og ved sine Handlinger og Lidelser beviser saa klar¬
lig den Guddom, hvis Fylde boede i ham. Den
i sig selv uforanderlige Gud har i dette Ord aaben,
baret sig for Menneskene i saa adskillige Gradet
af Klarhed, efter Personernes og Tidernes Be¬
skaffenhed, at alle Mennesker, af hvor forskiel¬
lig Alder, Begreb, Videnskab, Folkeslag de
end ere, deri finde noget, som skikker sig til deres
Evne og Maade at begribe, og som giør dem end¬
og de vigligste Sandheder fattelige, saavidt det
behøves til at opfylde Skriftens Hensigt. Den¬
ne Hensigt er ikke at føre os til den fuldkomne
Kundskab, som kaldes Beskuelsen, meget min¬
dre at stille vor Nysgierrighed, men kuns at vise
os, som i et Speil, saa meget af Guddommen,
som vi behøve til at forarbeide vores Lyksalighed,
her i Livet, og til at forvisses om en større Sa¬
lighed tilligemed en fuldkomnere Grad af Kund¬
skab hisset. Vee dem, som læse Skriften i en
anden Hensigt, og paa hvilke det passer sig, som
Christus siger om Pharisæerne, at de have taget
Kundskabs Nøgel. De komme selv ikke
derind, og formene andre at komme der.
En fornuftig og christelig Lærer holder det
derimod for fin Pligt, at læse og randsage dette
