191
sad i deres Huse, naar de gik paa Veien,
naar de lagde dem, og naar de stod op. Da,
naar en gudfrygtig Huusfader tog Anledning af
alt det, som mødte ham, til at prise selv med
Glæde, Andagt og Taknemmelighed den Høie¬
ste, baade for de Velgierninger, som han daglig
nød, og for dem, som han tilforn havde oppehaa¬
ret, da, naar han ved en Andagt, som vidnede
om hans egen inderlige Overbeviisning og Rørelse
havde opvakt Opmerksomhed hos sin Søn, da
var det Tid at undervise ham om den Gud, som
han tilbad; om de Velgierninger, som Gud
beviste dem, og om de Skikke og Rette, som
han havde budet dem. Hvilken Forskiel imel¬
lem saadan en Underviisning, og den, som des¬
værre er saa almindelig i Christendommen! Naar
Forældre og Lærere, som selv sielden eller aldrig
vise nogen ret Kierlighed og Høiagtelse for Gud¬
dommen, som skamme dem ved at læse i deres
Børns Nærværelse en Bord-Morgen= eller Af¬
ten=Bøn, og som troe, at de spildte deres For¬
nøielse, og beskiemmede dem selv, om de ved no¬
gen glædelig Anledning i deres Huus=Selskaber,
i deres Giestebuder, i deres Lystreiser, talede
med nogen Passion og Andagt om Gud; Naar
saadanne Folk, siger jeg, med sure Ansigter tvinge
deres Børn til at læse en Bøn, som de skammede
sig ved at læse selv, og behandle den hele Under¬
