194
dem saa lyksalige selv, som nyttige, elskværdige
og opdyggelige for andre, til værdige Fædre,
Venner, Borgere, Dommere, Anførere og
Konger. For at udrede de rette og sande Grund¬
regler af alle disse Stænder, i den Chaos af
Fordomme, Vaner, Meninger, Skikke og Mis¬
brug, som vi nu kalde Sæder, og for at kiende
Dyden ikke i Speculation alene, men i virkelige
Exempler, maae vi opstige til disse ærværdige
Mænd, som den hellige Historie har fremsat os
til Mønstte, og i hvis Liv den har viist os Mue¬
ligheden og Fortreffeligheden af de Handlinger,
som Verden nu holder umuelige eller latterlige.
Den almindelige Fordærvelse er vel alt for stor
til at formode, at disse døde Mænds Exempler,
naar de og gjorde allermeest Virkning paa de unge
Siele, skulde altid være stærke nok, til at mod¬
staae saa mange levende og forargelige Exempler,
som de see for deres Øine. Men de skulde dog
holde dem noget tilbage. J det mindste er den
Høiagtelse for disse Mænds Sæder, som Reli¬
gionen og Alderdommen har vedligeholdt i Ver¬
den, det eneste, som giør Fordærvelsen nogen
Modstand. Paa et i Vankundighed og Forfæn¬
gelighed opvoxet Menneske giøre de vel saare li¬
den Jndtryk; men i et ungt Hierte, som endnu
ikke er fordærvet ved onde Vaner og Jndskydel¬
ser, taler den sunde Fornuft og Naturen selv saa
