191
et Liv som nogle i en mindre, og andre i en større
Grad kunde efterligne, uden dog nogen Tid fuld¬
kommen at opnaae, fortiente alene at fremsættes
til Mønster for det hele menneskelige Kiøn.
3) Af alle de Navne, som tillegges Gud i
Skriften, og som bruges til at giøre os hans
Egenskaber, hans Kierlighed, hans Omsorg,
hans Herskab over de fornuftige Skabninger,
hans straffende Retfærdighed selv, og Forsonin¬
gens Nødvendighed, med saa Ord alle Hoved-
Lærdomme af Religionen ret fattelige, er Faders
Navn det vigtigste. Til at betegne en af de
største Hemmeligheder i Guddommen selv, fin¬
der Skriften ingen beqvemmere Ord end Fader
og Søn. I dette Begreb af Faderlighed,
som Skriften kalder det, lader alle de saliggiø¬
rende Lærdomme sig baade forbinde, og forklare
paa den allerbeqvemmeste Maade, og Grunden
selv til dette Begreb, det, hvoraf det er uddra¬
get, er noget, hvorom et Barn har klare Be¬
greb, saasnart det kiender noget til de første og
naturligste Forbindelser, hvori Skaberen har sat
det. Fornuftige og christelige Forældre, som
stræbe i deres Forhold at efterligne den Himmelske
Fader, og at treffe i Omgang med deres Børn
den rette Middelvei imellem Haardhed og Kielen¬
skab; Forældre, som behandle deres Børn som
fornuftige Skabninger, som befale og straffe kuns
