193
ere vel de vanskeligste at fatte, som i den fader¬
lige Myndighed saa og i Religionen Saa
langsom, som et Barn er til at erkiende Straf¬
sens Nødvendighed, og dens Forbindelse med de
andre faderlige Egenskaber, saa meget støder For¬
nuften sig og ofte over alle de aabenbarede Lær¬
domme, som handle om Guds straffende Retfær¬
dighed og om en Forsonings Nødvendighed.
Naar Fornuften har grublet allermeest paa disse
Sandheder, kommer den dog ikke meget videre,
end saavidt de kunne bevises af de almindelige
Grunde til en faderlig eller anden menneskelig
Retfærdighed. Men, hvor haard denne Lær¬
dom end er for Naturen, varer det dog ikke læn¬
ge, førend et Barn selv kan erkiende noget af
Straffens Nødvendighed. Det kommer for¬
nemmelig an paa, hvorledes Forældrene selv ud¬
øve denne vigtige Ret af den faderlige Magt.
Dersom de søge, saavidt de kunde, at overbevise
Børnene om de skadelige Følger af deres Hand¬
linger, førend de straffe dem, dersom de ikke
straffe uden Villiens Feil; dersom de giøre det
uden Passion, og med en Koldsindighed,
som overheviser Børnene, at det ikke er en vred¬
agtig og hevngierrig Tilbøielighed, men en
Fornødenhed alene, som er Forældrene selv
ubehagelig, der nøder dem til at straffe, da
skulde Børnene selv snart kunne begribe, hvoxle¬
