204
være misfornøiet med sin Stand; og han er det
ikke heller. Det er saa langt fra, at hans Jnd¬
sigt skulde forlede ham til at ønske, at han var
mere end han er, at den tvertimod bevarer ham
fra alle saadanne daarlige Ønsker, som Vankun¬
dighed og Lediggang føder og vedligeholder i en
fordærvet Middelstand: Alle de Fortrin, som han
besidder fremfor andre Bønder i Forstand, Vi¬
denskab og Formue tiener kuns til at overbevise
ham mere og mere om hans Stands Værdighed,
og at prise den lyksalig frem for alle andre. Skul¬
de der mangle endnu noget i hans egen Fornøielse,
var det kuns det, at andre og maatte erkiende det,
og at Standens Nytte og Værdighed maatte ind¬
sees nok, for at en god Bonde kunde nyde den Ag¬
telse og Ret i Selskabet, som ham tilkommer.
Men hvor lyksalige end hans egne Vilkaar ere i
Ligning med andre Bønder, er hans Hierte dog
menneskeligt nok for ikke at glæde sig saa meget
derover, som han ellers kunde, saa længe han
seer saa mange af sine Medbrødre sukke under et
haardt Aag og i en yderlig Elendighed. Hamt
Medlidenhed viser sig i Gierningen. Der er nep¬
pe en Familie i hans Bye, som han jo adskillige
Gange har reddet fra Undergang; og dette et
ham saa naturligt, at han ikke finder noget besyn¬
derligt deri uden det, at andre kunde forundre dem
derover. Det falder ham vel og undertiden ind,
