206
eier, og man giorde min Bondegaard til et
Stamgods, kunde mine Børn dog blive Tiggere,
dersom de ikke vare gode Arbeidere og Huushol¬
dere. Dersom jeg kuns ved Opdragelsen kan
forskaffe dem de Egenskaber, som har gjort mig
af et fattig Barn til en lykkelig og velhavende
Bonde, og dersom jeg kan bevare dem fra den
Fordærvelse, som har ødelagt saa mange rige
Junkere, vil jeg troe, at det er den beste Eien¬
dom, det sikkerste Stamgods, og den største Her¬
lighed, som jeg kan efterlade dem."
Vores Bonde er altsaa ikke Hypochondrisk,
fordi han er misfornøiet med sin Stand; han er
det ikke heller fordi han tænker mere end andre;
Det er tvertimod ved saadanne fornuftige Tanker
at han fordriver de Bekymringer, som ellers skulde
plage ham, og hvoraf nogle endog kunde und¬
skyldes? Hvad er det da i hans Opførsel, vil
man sige, som bevæger Folk til at troe det om
ham? Hans Byemænd har længe troet det; En
Mand, som ikke drikker Brændeviin, som ikke
gaaer paa Kroen, som ikke gierne kommer til Gil¬
der eller andre Forsamlinger, som er tavs og stille,
naar han ikke finder Anledning til at sige noget for¬
nuftigt, og som ikke snakker, buldrer og støier
lige saa meget som andre Bønder; han er altid i
deres Tanker melancholisk; og man troer gierne
om saadan een, at han enten er en Tvoldmand,
