212
Bonde har gjort og erfaret i de samme Omstæn¬
digheder; Jeg tør forsikre, at dersom J vil
giøre det samme, skal J ikke allene snart blive
trøstet selv, men og ved disse Forsøg blive lige¬
saa beqvem til at trøste og opvygge andre.
Det er den Philosophiske Bonde i Schwetz,
sagde Præsten, om hvilken vi saa ofte har talt.
Hør engang hvorledes denne gode Mand trøster
sin Ven: "Naar jeg merker, siger han, at et
Menneske er bedrøvet, fordi han troer, at han
ikke er fuldkommen nok, og tænker alvorlig paa
7, at forandre og forbedre sig, da frygter jeg me¬
get, at han ikke skal gribe Sagen an paa den
ette Maade. Hvor mange ere der ikke, som
troe, at det er nok, naar de kuns græde og sukke
meget, som meene, at den hele Gudsdyrkelse be¬
staaer i at bede stedse og læse gudelige Bøger,
og som for Resten ikke ere skikkede til at giøre
noget Godt. Saadanne Folk ere tabte baade
for dem selv og for Selskabet. Deres Ange¬
ster formere sig daglig, og det Partie, som de
have taget, fører dem jo længere jo mere fra den
rette Vei - - Jeg har selv forsøgt det.
Jeg havde, ligesom andre Folk, begaaet nogle
Daarligheder i min Ungdom; jeg begyndte at
kiende mine Feil og at blive melancholsk.
Jdenne Tilstand lod jeg mig forføre af nogle,
som man kalder Pietister, Herrnhuter og Zin¬
