213
endorfianer; Jeg anvendte hele Tiden paa at
læse og bede; men det blev derfor ikke bedre
med mig. Det var min gode Kone, som først
bragte mig paa den rette Vei igien, hun fore¬
stilte mig den slette Tilstand, hvori vi vare, og
formanede mig til at arbeide. Jeg betænkte,
at da Gud havde ladet mig føde til en Bonde,
havde han derved kaldet mig til at dyrke Jor¬
den, og at opdrage mine Børn til det samme;
Jeg tog fra det Øieblik af den Slutning, at
jeg vilde arbeide af alle Kræfter og ikke være et
Øieblik ledig; foresættende mig derhos, at giø¬
re ved alle Leiligheder i Henseende til andre
Mennesker, hvad jeg ønskede at de i samme
Tilfælde skulde giøre mod mig; en Grundregel,
som efter Frelserens egne Ord indbefatter baade
Loven og Propheterne. Derved fandt jeg mig
hver Dag mere lettet i Sindet, og, naar jeg i
mine frie Timer tog den hellige Skrift for mig,
fandt jeg alt det meget klart og tydeligt, som til¬
forn var forekommet mig som mørkt og ufor¬
staaeligt; og naar jeg bad, følte min Siel den
allersødeste Trøst. Jeg fornam da, at alle
oisse andægtige Øvelser i Religionen nytte til
itet, saa længe man forsømmer Pligterne, da
de derimod, forenede med Pligternes Opfyldel¬
se, give Sielen en besynderlig og overnaturlig
Styrke.""
