215
jog er hans Ulysses, og Docter Hirzel hans Ho¬
mer. Den Høiagtelse, som han bær for dem
begge, er ubeskrivelig, den gaaer saa vidt, at
han taler om at lade en af sine Sønner reise til
Schweitz, for at lære Agerdyrkningen, men især
for at gaae i Skole hos Kleinjog.
I den sidste Samling søgte han at overtale
Selskabet til at besørge en Dansk Oversættelse af
dette Skrift. Det er en Bog, sagde han, som
fortiener at blive vore Landsmænd mere bekiendt,
end den kan være af de faa Efterretninger, som
Tilskueren har givet os i det 197. Blad. Atter
et nyt Arbeide for mig, tænkte jeg; men, sva¬
rede jeg mig selv igien, dersom et Menneske, som
ikke har forstaaet andet end at bruge Pennen,
kunde dermed tiene saa mange ærlige Folk, som
pløie Jorden, for at føde ham, var det jo ikke
mere end hans Pligt. En lærd Mand, som
skammede sig ved at arbeide til Soldatens, til
Bondens, til Borgerens Nytte, gjorde sig der¬
ved selv uværdig til alle de store Tienester, som
disse Folk giøre ham. Jeg ventede altsaa kuns
paa Selskabets Befaling for at begynde strax paa
Oversættelsen, da Bonden forekom mig ved at
sige, at han ønskede, at den blev oversat af en
Mand, som havde mere Kundskab om Landvæ¬
senet og Agerdyrkningen, end Tilskueren; Skulde
her ikke være en Doctor Hirzel, sagde han, blant
