218
Fædrenelandet, skulde man ved Synet af en
Adelsmand og en Ridder see alle Hierter brænde
af Begierlighed til at fortiene ved en fordobleg
Flid de samme Ærestegn. Naar man der
imod seer de foragteligste Mennesker nyde dem
ligesaa vel som de værdigste, giøre de ikke anden
Virkning end at de forlede Menneskene til at
bruge de nedrigste Konstgreb for at opnaae dem
uden nogen Fortieneste. Lyksalig er den Stat,
hvor Værdigheder ere Belønninger kuns for
Dyd og Fortienester. Alle gode Ting have der
den ønskeligste Fremgang. Enhver Borger
brænder af Begierlighed til at tiene det Almin¬
delige. Den ene søger at overgaae den anden
i alt det, som kan fortiene Høiagtelse, og alle
stræbe at indplante i deres Børn fra den spædeste
Ungdom af den Tanke, at Videnskab, Flid
og Redelighed alene kunne forskaffe dem Ære
og Anseelse. Derimod er alting forloren, saa¬
snart denne samme Ære bliver et Roo for Lad¬
hed, Liderlighed og tusende andre Laster; alt
Godt undertrykkes; de vigtigste Forretninger,
som betroes til nedrige og lade Folk, forsøm¬
mes; al Emulation ophører, og man seer i
dens Sted kuns nedrige og krybende Practiker,
ved hvilke man søger at forskaffe sig Anseelse
iblant sine Medborgere.
