222
gen, skulde blomstre meget mere, dersom man
Udsatte Belønninger i Landsbyerne for dem, som
dyrkede Jorden best. Saadanne Priser skulde
have den Virkning, at Bondens Vilkaar over¬
alt forbedredes; at Statens Jndkomster for¬
meredes; at Maadelighed og Afhold blev un¬
derstøttet ved Arbeidsomhed, uden at regne en¬
gang den store Fordeel, at vindskibelige Folk
ere mindre tilbøielige end andre til at giøre
Ondt.
Selskabet bifaldt meget dette Forslag, og
det havde ikke andet at erindre derved end dette,
at saadant et Collegium eller oeconomisk Selskab
maatte først være betænkt paa en almindelig For¬
bedring i Bondens Vilkaar, førend det kunde
vente, at Belønninger skulde udrette meget.
Alle Mennesker, sagde de, føle Æren nok, for
ved den at kunne bevæge dem til store Ting;
Men saaledes, som de ere i Almindelighed, søge
de dog først Klæde, Føde og de almindelige Nød
vendigheder. Og til at giøre meget for Æren
alene, udkræves en vis Opløftelse i Sindet, som
vel ikke er bundet til nogen vis Stand, Fødsel
eller Værdighed; men saadanne Siele boe ikkt
gierne i Slaver. Et Menneske, som er hun
grig og nøgen, og som lever i en bestandig Frygt
for at man skal berøve ham det, som han for
hverver, saadant et Menneske søger man forgie
