228
Grund, til at opfylde alle de selskabelige Pligter
Den Ret, som blev sat over ethvert Menneske,
naar han var død, for at dømme, om han for¬
tiente at begraves eller ei, bevægede Folk til at
gjøre meget, hvortil hverken Love eller Straffet,
kunde tvinge dem, mens de levede. Den udren
tede mere end den store Forsamling af tredive
Dommere, som ikke kunde straffe andet end Mis¬
gierninger: og hvo som veed, hvad Magt saa¬
danne Meninger og Vaner have over Men¬
neskene, tvivler vel ikke derom, at der jo har
været mangen en Ægypter, som heller havde
valgt den forsmædeligste Død, naar han kunde
slippe dermed, end den Skam, at udelukkes
fra de Begravelser, hvori hans Forfædres Mum¬
mier bleve bevarede og fremviste fra een Slægt
til anden.
Lad os kuns betænke, hvor vigtig Begra¬
velsen endnu ansees af Almuen, endskiønt disse
Begreb nu ikke understøttes mere enten ved Lo¬
vene eller Religionen; hvad det vil sige, efter
Folkes Tanker, at ikke komme i Christen Jord,
og at begraves paa et Rettersted; En Tanke,
der er saa afskyelig, at den og kan holde et Men¬
neske tilbage, som har udrakt Haanden for at
dræbe sig selv. Lad os betænke, hvor meget de
er Mængden angelegen, at blive begravet i een
Jord fremfor i en anden, og med mere eller min¬
