229
dre af de brugelige Ceremonier, og vi skulde
maaskee ikke holde det saa urimeligt, om nogen
paastod, at der endog efter vore Tiders almin¬
delige Tænkemaade var noget i denne Skik, som
en Lovgiver kunde bruge til at formilde eller af¬
skaffe andre Straffer, som skade Menneskene uden
at forbedre dem, og giøre dem unyttige for det
Almindelige; til at afværge saadanne Laster, som
endog smertelige Straffer, den naturlige Egen¬
kierlighed og Frygt for Religionen selv ikke kan
forebygge; og endelig til at opmuntre dem til
store Pligter, Pligter, hvortil Menneskene ikke
kunne tvinges, og som den mægtigste Stat ikke
var riig nok til at belønne med virkelige Fordeele.
Jeg siger til store Pligter, fordi vi have
Exempler af Nationer i Europa, som have be¬
lønnet deres Statsmænd, deres Helte, og de¬
res Lærde, ved at indføre deres Liig i Kongelige
Begravelser. Det har ikke alene været en
Opmuntring for andre, men er og bleven gjort
til en virkelig Belønning for dem selv, i det
man bestemmede dem denne Ære medens de
endnu levede; og maae man ikke tilstaae, at
dersom det Haab, at begraves engang ved Si¬
den af sin Beskytter, kunde bevæge en troe Tie¬
ner til at giøre sin Herre endnu større Tienester,
da kunde disse Tienester aldrig kiøbes lettere.
Døden giør dog tilsidst alle lige; og naar store
