231
for noget, som fortiener deres Kierlighed og Høi¬
agtelse, er ikke saa ganske forfængelig en Passion,
som Lyst til at gaae paa den høire Side af andre,
enten man fortiener det eller ei. De maatte be¬
tænke, at alle Mennesker kunne ikke handle af
lige fuldkomne Grunde; og endelig, at naar man
tog alle de Straffer og Belønninger bort, hvori
Jndbildningen har nogen Deel, blev der ikke an¬
det tilbage end de grove og sandselige; Man maatte
love Menneskene nye Vellyster, som mere fordær¬
vede dem, eller og pidske og pine dem til at op¬
fylde deres Pligter.
Jeg formoder ikke, at nogen skulde indvende,
at Religionen ikke tillod at bruge en Ceremonte,
hvorved en Christen bør giøre sig langt vigtigere
og alvorligere Tanker, til verdslige Hensigter.
Skulde imod Formodning nogen tænke saaledes,
da vilde jeg svare ham: at Hensigter, som ere
grundede i Menneskenes sande Gavn, bør aldrig
i en ond Mening kaldes verdslige; at det er just
saadanne Handlinger, som Christus agter vigti¬
gere end at helligholde Sabbathen; at alle Øvel¬
ser i Religionen, indtil Sabbathens Hellighol¬
delse selv, kunde misbruges; at sande Christne
gjerne kunne foreene denne Hensigt med andre,
som ere vigtigere; og endelig, naar alle disse Grun¬
de ikke kunde hielpe, vilde jeg bevise af Skriftens
egen Historie, at det var med saadan en Ære,
