232
som man behager at kalde forfængelig, og at an¬
see for en Misbrug af en hellig Ceremonie, at
Guds eget Folk belønnede deres fromme og gud¬
frygtige Konger. Man begrov dem i Davids
Grav, og brændte Røgelse over dem; Prophe¬
ten Jeremias lover selv i HErrens Navn Kong
Ezechias, at han skulde nyde denne Ære, som
var bleven beviist hans Fædre; De Onde deri¬
mod, som Joram, bleve vel begravede i Davids
Stad, men ikke i Davids Grav, og man giorde
ikke Røgelse til deres Ære.
Jeg veed vel, hvor meget alle saadanne be¬
vægende Grunde foragtes af nogle Lovkyndige,
efter hvis Grundregler det hele menneskelige Kiøn
kan inddeles i to Classer, af hvilke den ene er
fuldkommen nok til at regieres af lutter mathe¬
matiske Beviis, og den anden saa fæisk, at den
ikke kan regieres uden ved Svøber. Det er dem,
meene de, ikke anstændigt, at bruge andre Mo¬
tiver end saadanne, som skikke sig til et Philoso¬
phisk Beviis af Pligterne, eller findes i de sæd¬
vanlige Clausuler af Criminal=Lovene. Alle an¬
dre Grunde, som tages af Æren eller andre
almindelige Tilbøieligheder, Skikke, Vaner, sy¬
nes dem enten for ringe eller og ikke stærke nok, og
dog er det ved saadanne smaa Ting, som man
behager at kalde Fordomme og Svagheder, at de
viise, polerede og navnkundige Nationer have ud¬
