23
som herske i Europa. De beste iblant dem alle
have kiendelig nok deres Grund i den Religion,
som gjorde Franker, Gother, Cimbrer, Longo¬
barder og Normænd af Barbarer og Verdens
Skræk til milde og sædelige Folk, for at troe, at
de menneskeligere Maximer, som man nu iagtta¬
ger i Krigen, have deres Oprindelse derfra. Men
er der og i denne Deel af Verden, som man kal¬
der Christenheden, jeg undseer mig ved at spørge
derom, Christendom nok, for at troe, at disse
Maximer agtes altid endnu af Ærbødighed for
Religionen? Fornuften, Videnskaberne, vil man
maaskee svare, understøtte dem i Mangel af Re¬
ligion; men, spørger jeg da igien, hvorledes kan
denne Fornuft, som skriver Love for hele Europa,
være saa uenig med sig selv, som den er i de mind¬
ste Stridigheder, der yttre sig? hvorledes kunne
de Europæiske Lærde og Staismænd være saa
uenige, som de ere i nogle af Fornuftens allerfør¬
ste Grundsætninger? har jeg Uret, om jeg tviv¬
ler, at denne Fornuft var stærk nok til at oprette
saa almindeligt et Herskab i Verden, og til at
handthæve Menneskeligheds Love i Krigen selv?
Men, hvad bliver da Slutningen andet end den¬
ne: at Sandheder, som Religionen først har ud¬
bredet, bestaae endnu som antagne Meninger,
ved Hielp af det System af Ære, som regierer
Europa paa en Tid, da Religionen ikke gielder
