243
stode heller ikke den Fare for at misbruge dem til
slaviske Efterlignelser. Deres Lovgivere, og
Statsmænd vare, ligesom deres Talere og Poe¬
ter, frie for alle de Fordomme af Alder, Myn¬
dighed, Vane, Skikke og antagne Meninger,
som forblindede Efterkommerne og indskrænkede
Fornuftens Brug. Ligesom deres Talere og Poe¬
ter havde Naturen alene for Øine, saaledes som
den viiste sig for dem paa den Tid og paa det
Sted, hvor de talede og sang, saa vare og deres
Lovgivere og Statsmænd alene agtsomme paa
Mennesket, saaledes som de fandt det for sig, med
alle dets naturlige og tilfældige Tilbøieligheder.
Uden at bekymre sig om hvad andre havde gjort
for dem, hvad der var brugeligt hos deres Na¬
boer, hvad der blev roset eller lastet paa et eller
et andet Sted i Verden, hvad der var hørt eller
uhørt, gammelt eller nyt, sædvanligt eller
selsomt, fulgte de alene de Regler, som deres
egen Fornuft sagde dem at være grundede i de
Tings Natur, med hvilke de havde at giøre.
Vore Tiders herskende Smag derimod er i
alle Ting at efterligne. Med alle de Virkninger
af den Eenformighed i Tænkemaade og Meninger,
som caracteriserer Europæerne, og som jeg tilforn
har opregnet, indskrænker den ikke lidet den men¬
neskelige Forstands Fremvext. Til at forkaste
det beste og nyttigste Forslag, er det ofte nok, at
