244
man ikke har hørt saadant tilforn, og at det ikke
skeer saa paa andre Steder. Jngen Nation vil
være den første eller eneste, som forsøger noget.
Man venter paa Exempler og Erfaringer, og
det skeer ikke af Forsigtighed alene, men og af
Undseelse for Publici Domme. Der ere visse
gamle Indretninger i Sæderne, Videnskaberne,
Rettergangen, indtil Skikke og Ceremonier, som
ere saa gamle og saa antagne over hele Europa,
og hvad vilde andre Folk sige, om man giorde
nogen Forandring deri? om man var det eneste
Folk i Verden, som handlede saa? Saa meget
underkaster man sig ofte i sine egne allerfrieste
Handlinger andre Nationers Domme, paa en
Tid, da der føres saa mange blodige Krige i Eu¬
ropa, for at underholde Ligevægten og den offent¬
lige Frihed. Man erkiender et Overherskab i
Meninger og Skikke, i det man er saa misunde¬
lig over de mindste Fortrin i Rang eller Ære.
Lad os kuns læse de offentlige Skrifter, og vi skul¬
le finde, at det, om en Ting er hørt eller uhørt,
er bleven en Grund for vore Europæiske Stats¬
og Lovkyndige, og som gielder mere i at afgiøre
alle Krigs- og Fredssager, end hvad der er sandt
eller falsk, ret eller uret, nyttigt eller skade¬
ligt. J Stedet for at beraabe sig paa Fornuf¬
ten, citerede man længe Grotius og Puffenborf,
og nu anfører man kuns Exempler. Saaledes
