240
og Videnskaberne dyrkes imidlertid forgieves hos
alle andre Folk. Moden overraaber dem alle,
og de nødes endelig til at tie, indtil der kommer
engang saadant et mægtigt Genie igien, som kan
give disse Mennesker, der ere kuns skabte til at ef¬
terligne, et nyt Mønster.
Jblant disse mægtige Genier have været
mange store Krigshelte, Statsmænd og Finan¬
ciers, men ikke mange Lovgivere. Jblant saa
mange Reformationer i Religionen, Krigsvæse¬
net, Financerne, Videnskaberne, Smagen og
Levemaaden, er der neppe skeet en betydelig Re¬
formation i Lovene og Sæderne. Der er end¬
nu ikke merei end to Nationer, som have deres
egne og efter den nærværende Tilstand forbedre¬
de Love. Hos alle de andre er Lovkyndigheden
en unaturlig Blanding af Romerske Meninger
og gamle Vedtægter. "At indskrænke de for
Staten selv saa skadelige Følger af en slet Op¬
dragelse, af fordærvede Sæder, af Overdaadig¬
hed, Ulighed og Trældom, dette, som alle de
gamle Lovgivere ansaae for Hovedsagen i Lovgi¬
verkonsten, har man siden betragtet som Bisager,
og som Ting, der vare ligegyldige for Staten, en¬
ten overladt dem til Hændelser, eller anseet dem
for noget, der angik Religionen alene. Det
Ord Sæder betyder, eftersom det i Alminde¬
lighed bruges, ikke andet end Manerer; i det
