En almindelig Reformation i Lovene og
Sæderne synes altsaa endnu at være baade fore¬
staaende og muelig. J det mindste trænger hele
Europa, efter alle Nationers enstemmige Klager,
meget høit dertil. Disse deels af en langvarig
og ødeleggende Krig, deels af fordærvelige Vaner
og Misbrug undertrykte Folk, fæste nu i den al¬
mindelige Fred deres Øine og Haab paa de store
Mænd, som bestemme Europæ Skiebne baade i
Freden og i Krigen. Og i det at Rygtet forkyn¬
der fra alle Kanter, at de Helte, som nyelig be¬
væbnede sig for at beskytte Friheden af Europa,
tænke nu paa intet andet, end hvorledes enhver
kan bruge sin Frihed til at giøre sit Folk til det
lykkeligste, høre vi saa mange Folk fra alle Euro¬
pæ Ender at raabe til denne Gudernes Slægt:
Aggredere o magnos, aderit sam tempus, nonores
Clara Deiim soboles, magnum sovis Incremen¬
tum
Aspice convexo nutantem pondere mundum,
Alpice, venturo lætentur ut omnua seclo.
