252
dem? Naar de kunde leve af Titler, blev der
maaskee Raad dertil; men saa mange Besoldnin¬
ger, hvor skal man tage dem fra? Arbeidernes
og de Skatskyldiges Tal formindskes hver Dag.
J, min gode Ven, sagde jeg, har forladt Kiøb¬
mandsstanden, en anden er løbet fra Ploven,
den tredie fra Haandverkerne. Saa mange Fa¬
milier ere der nu mindre i disse Stænder, som
skulle føde de andre, og ingen af dem vil gaae
tilbage igien. Eders Frøkener og Junkere,
hvilke, dersom Forældrene vare blevne i deres
Stand, kunde have stiftet saa mange nye Fami¬
lier af Kiøbmænd, af Agerdyrkere, af Konstnere,
de ville alle være Herrer og Fruer, og om der
vare sex Gange saa mange Betieninger i Landet
som der ere, var der dog ikke nok til dem alle;
er det da Under, om nogle af dem blive staaende,
og ikke kunne komme frem?
J det jeg sagde dette, kom en af mine gode
Venner til. Han var og bekymret for sine Børn,
men af langt andre Grunde. Jeg sørger et,
sagde han, for at mine Børn ikke skulle komme
frem, i den Mening, hvori dette i Almindelighed
siges. Jeg begriber, sagde han, meget vel,
at alle Børn ikke kunne blive det, som deres For¬
ældre ere; og om jeg end kiendte Maader nok til
at skubbe (han brugte just dette Ord) mine egne
Børn frem for andres, til saadanne Betieninger,
