253
som kunde forskaffe dem nogen Rang og Levebrød,
maae jeg tilstaae reent ud, at jeg ikke kunde be¬
tiene mig deraf. Min Ambition er at efterlade
mig brave Efterkommere og en Slægt af duelige
Folk, som ved Forsynets Bistand kunne giøre
deres Lykke selv. Om Standen bekymrer jeg
mslet intet. En god Kiøbmand, en Haand¬
verksmand ere i mine Øine langt ærværdigere Folk
end en Betient, som er bleven hvad han er, for
hans Faders Skyld, og jeg vilde heller, at en
ærlig Arbeidskarl skulde bære mit Navn efter mig
end saadan en, som beviiste kuns for hele Verden,
at jeg havde misbrugt min Lykke til at stiæle Brø¬
det fra værdigere og meere fortiente Folk, og til
at fordærve et Embede med en slet Betient. Om
jeg og vidste, at jeg ved Opdragelsen kunde giøre
noget dertil, at mine Børn ikke bleve ganske
uværdige til disse Æretitler, som alle attraae;
valgte jeg dog, og det for mange Aarsagers Skyld,
heller en anden Stand for dem, hvori de kunde
selv arbeide dem frem, om det og var en af de
ringeste, naar jeg kuns VV. vidste et sikkert Mid¬
del til at opdrage dem i de rette Grundregler af
denne Stand, og at giøre dem til brave og due¬
lige Folk.
Hele Selskabet studsede ved denne Tale.
Holde J det da for saa vanskeligt, min Herre,
agde en til ham, at giøre en Kiøbmand, en
