299
frisk, glad, munter; at han græder og klager
sig mindre, naar jeg giver ham Vand og Brød,
og lader ham gaae tyndt og slet klædt, end andre
Børn, som man allermeest kieler for. Det er
nok, at han elsker mig mere, end disse elske de¬
res Forældre, endskiønt de hvert Øieblik søge at
opfinde noget, som kan behage dem. Men nu
skal min Søn engang begynde at see sig om i Ver¬
den; Jeg maae dog føre ham lidt i andre Selska¬
ber, førend han kommer ud af Huset. Han
maae omgaaes med andre Børn af hans Stand.
Den hører han kaldes Junker, og Søsteren Frø¬
ken; een er klædt i Silke, en anden i Fløiel;
Den Dreng har allerede en Kaarde ved Siden,
som jeg har sagt til min Søn at han først skal for¬
tiene; En anden har en hvid Fieder i Hatten;
han beundres af hele Selskabet, fordi han er saa
vel klædt; han taaler ikke, at min Søn rører
ham for ei at krølle hans Manskietter og bringe
hans Haar i Uorden; og han kan ikke gaae over
Gaden; En Tiener maae bære ham for ikke at
fordærve hans smukke Skoe og hans hvide
Strømper.
Saasnart min Søn nogle gange har anseet
denne Levemaade, som er saa almindelig iblant
andre skikkelige Folk, maae han da ikke allerede
begynde at troe, at jeg har gjort ham Uret, og
været en haard Fader imod ham? Det hele Sy¬
