258
med al den Ulyst, Langsomhed og Træghed, som
er saa almindelig i alle nyttige Stænder, fordi de
fleste vælge dem kuns af Nød, og for at forlade
dem igien.
Naar jeg betænker, hvad jeg selv har seet
paa andre Steder, hvor alle nyttige Stænder
ere agtede nok, for at vedligeholde hos unge Men¬
nesker den Følelse af Ære og den Lyst til Stan¬
den selv, som er saa fornøden til at giøre dem til
muntre, duelige og vindskibelige Folk; og hvor
meget saadan en Tænkemaade befordrer et Folks
Velstand og Lyksalighed, da vilde jeg holde det
for større Lykke, om jeg kunde sende min Søn
hen for at blive opdraget paa saadant et Sted, end
om jeg kunde efterlade ham nok saa mange Venner
og Patroner.
Den eneste Trøst, sagde han tilsidst, som
blev tilovers for mig, var, at, naar jeg havde
gjort mig al denne Umage forgieves, og forsøgt
en Stand efter en anden; Naar jeg hverken kun¬
de giøre en god Kiøbmand, eller Konstner, eller
Soldat af min Søn, kunde jeg endnu giøre ham
til lige saa god en Junker og lige saa artig en
Person, som disse skikkelige Folkes Børn, som
Forældrene vide saa vel at bringe frem. Han
skulde snart blive lige saa kræsen og kielen, som
nogen anden; Det kostede mig ikke megen Umage,
og naar han i nogle Maaneder havde lært at
