260
ger for dem. Der er i Handelen visse lykkelige
Øieblik, som beroe paa fordeelagtige Conjunctu¬
rer, der give en ønskelig Leilighed til at giøre
visse store Indretninger, en Leilighed, som maa¬
skee ikke gives meer end eengang. Disse Øie¬
blik maae bruges, og man maae da ikke være alt
for langsom. Man maae endog undertiden vove,
eller og aldrig begynde noget.
Overalt, mine Herrer, Jngen Forandring,
i Verden kan giøres, uden at nogle Folks Interesse
lider, og uden at nogle blive misfornøiede; Der
ere altsaa kuns to Ting at vælge, enten at giøre
intet eller at taale denne Misfornøielse. Jeg er
ingen Statsmand, og har derfor maaskee hverken
fiin Følelse nok af denne Ære, som man søger
ved at behage alle Folk, eller ikke Kløgskab nok
til at lempe mig efter alle de Meninger og Passio¬
ner, som regiere Menneskene. Jeg er kuns
vant til at giøre mine egne Affairer, og naar jeg
har afgjort dem efter de Grundregler, som jeg
finder at være de beste, lader jeg alle Folk sige,
hvad de ville. Jeg har tidt hørt Folk, som ikke
vare uvittige, dømme meget ilde om mine Fore¬
tagender. Det har ikke anfægtet mig, fordi jeg
vidste, at de enten snart skulde dømme om igien,
eller og i det mindste have dømt meget værre, der¬
som jeg havde ladet mig bevæge af deres Domme
