207
til at giøre noget, hvoraf jeg selv ikke kunde vente
et godt Udfald.
Dette Udfald, som tilsidst bestemmer Publi¬
ti Domme, staaer vel ikke i noget Menneskes
Magt; Det kroner ikke altid de viseste Anslag:
Men de giøre det dog vissere, naar man bruger
alle Midlerne, end naar man af Frygt, Langsom¬
hed eller en overdreven Forsigtighed forsømmer
nogle. Maaskee naar vi indsaae Aarsagerne til
de ulykkelige Udfald af saadanne Ting, som vare
begyndte efter en fornuftig Plan; skulde man
finde, at Ulykken var kommen deraf, at man ikke
nøie og bestandig nok havde fulgt denne Plan, at
man har lempet sig for meget efter andres Domme,
ikke tilladt dem, som skulde udføre Planen, at
giøre alle de fornødne Forandringer; med faa
Ord: at man er bleven staaende ved halvgjorte
Arbeider. Saadanne halvgjorte Arbeider, mine
Herrer! er det, som jeg anseer for de største Hin¬
dringer i gode Foretagender; De ere langt skade¬
ligere end at giøre intet. Det er ikke nok, at
baade Arbeidet og Bekostningen er spildt; Man
decrediterer endog derved de beste Forslag. Mæng¬
den, som dømmer efter Udfaldet, tvivler om de
sikkerste Grundregler, fordi en Forsømmelse af
visse fornødne Hielpemidler er Aarsag til, at Virk¬
ningen deraf endnu ikke viser sig kiendelig nok.
Seer man derimod denne Virkning for Øine, vi¬
