208
ser den sig hastig og kiendelig, hvilket ikke skeer,
med mindre man giør paa engang alt, hvad der
kan giøres og hvad der er fornødent, da bort¬
falde snart og af sig selv alle de Misfornøielser og
vrange Domme, hvortil en stor og uventet For¬
andring kan have givet Anledning. Og den
Ære, som kroner Verket, bliver saa meget des¬
større. Jeg er ofte selv, ved at ende en lykkelig
Affaire, hvori der ikke var megen Konst, bleven
beundret som en Mand, der handlede efter den
dybeste Speculation, af de selv samme Folk, som
nogle Dage tilforn troede sig selv kloge nok til at
dømme mig reent fra Forstanden, og som ansaae
mig for en forvoven Mand, der handlede uden
Overlæg.
Langsomme og frygtsomme Forandringer der¬
imod give Folk hvert Øieblik nye Anledning til
Modsigelser og Misfornøielser. De bestyrke dem
endog deri. J saadanne langsomme Forbedrin¬
ger indsnige sig efterhaanden nye Feil og Misbrug,
som føre os snart lige saa mange Skridt tilbage,
igien, som vi nylig gik frem.
Men, mine Herrer, sagde han tilsidst, i
det jeg raader saa meget til at ikke giøre halvgjor¬
te Arbeider, til at ikke standse i en begyndt For¬
andring, men bringe Verket saa hastig som skee
kan, og om mueligt er, paa engang til Fuldkom¬
menhed, i det jeg siger dette, maae De ikke tæn¬
