269
ke, at jeg udkræver lige saa megen Hastighed i
Beslutningerne, som i Jverksættelsen. Man
maae gierne anvende megen Tid paa Overlægget,
naar man kuns ikke lader lykkelige Øieblik for¬
soinde, som sielden kunne kaldes tilbage igien, og
saadanne Øieblik bilder jeg mig ind, at der fore¬
komme i andre Ting ligesaavel som i Handelen,
naar f. Ex. Følgerne af visse Misbrug, ved be¬
ynderlige Tilfælde, ere blevne meget kiendelige,
naar disse Ting endnu ere i frisk Erindring, og
alles Gemytter rørte af Skræk for en nys over¬
vundet eller endnu forestaaende Fare; Thi midt
i Faren selv er det sielden Tids nok at foretage no¬
gen Forandring. Saadant et Overlæg er saa
meget meer fornødent, som det neppe er mueligt
at giøre nogen betydelig Forandring, uden at den
har mange Følger og vidtløftige Forbindelser.
Til at oversee alt dette, og ikke have andet til Øie¬
merke end det Almindelige, udkræves Folk, som
have megen Jndsigt og en ædelmodig eller i det
mindste en ærekier Tænkemaade. Grundregler¬
ne af de fleste Stænder ere nu omstunder alt for
vidtløftige til at noget Menneske kunde have al den
Jndsigt uden i en Stands Forretninger alene, den
nemlig, i hvilken han var opdraget, og hvori han
var øvet. J det mindste tænker jeg saaledes om
Handelen; Jeg veed, ved hvor mange Slutnin¬
ger og Erfaringer jeg selv er kommen til den Kund¬
