270
skab, som jeg har, og jeg slutter deraf, at saa
meget som jeg selv forundrer mig undertiden over
Folk af andre Stænder, som dømme om mine
Affairer, ligesaa meget skulde disse ærlige Folk op¬
holde sig over mig, om jeg vilde blande mig i
Krigsvæsenet, eller det, som angaaer Religionen
og Videnskaberne. Jeg taler her ikke om almin¬
delige Grundregler, men om virkelige Planer,
som indeholde al den Detail, der behøves til at
udføre et stort Foretagende. Dertil, troer jeg,
kan et Menneske kuns være skikket i een Metier ale¬
ne. Men naar man og i enhver Stand fandt
ikke alene een men mange saadanne kloge Folt,
og nok deraf for at besætte hele Collegier og talri¬
ge Forsamlinger, var det dog med de Sæder,
som nu regiere i Verden, neppe at formode, at
saa mange skulde være uegennyttige, beskedne og
patriotiske nok for at have kun een Hensigt, og
for at blive enige i deres Slutninger. Jeg
troer derfor, at enhver betydelig Forandring er
et Verk, som i enhver Metier maae betroes til
en Mand alene, i det mindste for den største Deel,
det er at sige, saa vidt den Metier ikke staaer i
Forbindelse med andre. Paa en Tid, da Æren
gielder saa meget i Verden, er dette endnu mere
fornødent. Naar flere have med en Ting at giø¬
re, hindrer den ene ofte den anden, om ikke af
andre Grunde, saa af Ambition.: En Mand af
