270
tilstaae, ikke agtet nok derpaa, førend jeg blev
opvakt dertil ved en Anmerkning i the Gentle¬
mans Magaamn for Novbr. 1762, hvor denne
bedrøvelige Historie fortælles. Historien selv vil
jeg ikke her igientage. Den fremstiller kuns de
allerbedrøveligste Beviis af de menneskelige Svag¬
heder, og er tillige i vore Tider saa usædvanlig og
uhørt, at man ikke kan giøre nogen almindelig
Slutning deraf til Sæderne eller Caractererne.
J5 Historien af de meest polerede Nationer finder
man nogle saadanne Træk, som tiene kuns til at
ydmyge Mennesket, og det, som er endnu besyn¬
derligere, jo meere de fortiene vor Afskye, desmere
synes de at fornøie vor Nysgierrighed. J det
vores hele Opmerksomhed er henvendt paa saadan¬
ne Pletter og Skamflikker i Menneskeligheden, ag¬
te vi alt for lidet paa det Naturlige og Enfoldige
i Sæderne, som fortiener vores Kierlighed og Høi¬
agtelse.
J Stedet for at føre Læseren nok engang
igiennem de bedrøveligste Scener af denne Histo¬
rie, som forestiller os en ulykkelig gammel Mand,
som bliver beskyldt for at have dræbt sin egen Søn,
og fordømt af en anseelig Ret, som ikke havde
anden Grund for sin Dom, end et fabelagtigt
Foretagende af en rasende Pøbel og en overtroisk
Geistlighed, som giorde Sønnen, der havde hængt
sig selv, til en Martyr, og Faderen, som begræd
