282
tere. Denne Frihed, som man under andre i
sit Huus, bruger man selv. Man spiser til den
beqvemmeste Tid, saa meget og saa lidt som man
vil; Man gaaer uoen Undskyldninger og Tilla¬
delser fra Selskabet til Forretninger. Man klæ¬
der sig, gaaer, staaer, spiser og drikker efter sin
Beqvemmelighed, og lader sig ikke ved en tvun¬
gen Velanstændighed afholde fra de fornødne Be¬
skieftigelser. Den offentlige Omgiengelse er hos
saadant et Folk ligesom den private. Man seer
dem paa Gaderne, Torvene og Børsene ligesom
i deres Huse, at klæde sig efter deres egen Be¬
qvemmelighed, gaae til Fods, handle, kiøbslaae
efter som enhver lyster.
Et Folk derimod, hvis Overdaadighed kom¬
mer af Stolthed, indslutter sig i sine Huse, og
lader sig ikke see uden i store Tilberedelser. Naar
man indbyder andre, er det som til en Fest, paa hvil¬
ken alle andre Forretninger hvile for at vise sig selv
og sit Huus i den allerfuldkomneste Pragt. Det
er ikke af Giesternes Fornøielse, men af deres
Rang, af Retternes Kostbarhed, af Opvarter¬
nes og Carossernes Mængde, og den Tid, som
der anvendes paa Giestebudet, at man dømmer
derom. De mindste Bagateller have deres Reg¬
ler, som alle ingen anden Grund have end Mø¬
den, og Verten er som en Forfatter uden Genie,
der stieler noget af alle de Skuespil, som han
