284
ligesaa lidt at bære noget paa Gaden. Om der
og i et Huus var mere at bestille end et Menneske let
kunde giøre, skikker det sig dog hverken for det
Menneske at giøre det, eller for hans Herre at
tillade det. Man maatte holde tre eller fire unyt¬
tige Folk, og endda vogte sig vel, at man ikke i
den enes Fraværelse forlangte af de andre, at de
skulle forrette hans Tieneste. At bede en Stue¬
pige, en Tiener, at gaae ud at kiøbe en Ost,
var det samme som at jage dem paa Døren.
J Frankrige derimod giøre de, som vi her
kalde skikkelige Folk, saadanne Ting ikke alene
uden Undseelse, men endog som en Tidsfordriv
og Fornøielse. Jeg behøver vel ikke at sige,
hvor meget saadan en Tænkemaade giør til at un¬
derholde Virksomhed og Vindskibelighed. Der
behøves meget liden Eftertanke, for at begribe,
at et eneste Menneske udretter i saadant et Land
ligesaa meget som 10 i et andet, at mange Familier
leve paa en anstændig og behagelig Maade af det,
som en eneste fortærer paa et andet Sted, uden at
være agtet eller elsket, eller fornøiet. Saa me¬
get udrette Sæderne alene hos et Folk, som vi
have foretaget os til et Mønster, og maae vi da
ikke tilstaae, at vi have været meget ulykkelige i
at efterligne det.
