293
mig en Mængde af Skrifter, som længe havde
været færdige, og ventede kuns paa Tilladelse at
blive trykte. Den anden sagde, at der mang¬
lede intet uden at finde en Sahl, som var stor
nok til at rumme alle de gamle Bøger, som man
vilde udgive; og den tredie forlangte ikke andet
end Jagt=Frihed. Fra disse Folk kom jeg til en
af mine Venner, som og var beskieftiget med et
Selskabs Oprettelse. Denne gode Mand syntes
at være noget lykkeligere end de andre. Jeg fandt
alt det hos ham, som udkrævedes til et blomstrende
Selskab: Love, Præmier, Jndbydelser; men
med Arbeidet selv var det endnu ikke kommen vi¬
dere end til nogle faa Begyndelser, hvilke havde
givet Anledning til en stor Pakke af Strids-Skrif¬
ter, som endnu ikke vare gamle nok for at blive
trykte; thi hvad Skiønheden angik, da havde
jeg allerede lært i de andre Selskaber, at det ikke
kom an derpaa. Denne gode Mand talede saa
meget om Vanskelighederne af et Selskabs Opret¬
lelse, at jeg begyndte ganske at fortvivle om Mue¬
ligheden af min Correspondents Forslag, hvor let
og enfoldigt det end var forekommet mig tilforn.
Nogle Dage efter kom min Sk? til mig,
en ærlig gammel Amts-Mester, som hver gang
han tager Maal af mig, fortæller med en ærvær¬
dig Mine af en Romersk Consul, hvor tidt han
har været Oldermand. Jeg troede ikke, at no¬
