298
tienester. J Sædelæren møde ligesaa store Van¬
skeligheder, naar vi ville bestemme Friheden og
dens Grader, hvor vidt de gode eller onde Hand¬
linger kunde tilregnes eller ei; og hvor meget de
giøre til at befordre eller forhindre Menneskets
Lyksalighed. Snart beskrive vi Dyden som alt
for let, snart igien som alt for tung. Nogle til¬
legge Fornuften for stor en Magt til at bestemme
Villien og Skiebnen, naar andre derimod ansee
Mennesket selv som en Maskine, der drives af
Passionerne alene, og dets Skiebne som en Virk¬
ning af lutter Hændelser. Saa vanskeligt er det,
at adskille, hvad Mennesket selv giør til at bestem¬
me sin Skiebne og hvad det ikke giør, i endog
naar vi betragte et Menneske for sig selv alene.
Vanskeligheden bliver endnu større, naar vi be¬
tragte det under alle de Forbindelser, som udgiøre
et Selskab og en Stat.  At adskille i den Mængde
af sammenløbende Aarsager, som bestemme et
heelt Folkes Skiebne, hvilke der ere inden i Men¬
nesket selv, og hvilke der ere uden for det, hvad
der er en Virkning af Fornuften, af Friheden,
af-Opdragelsen, Æren, Lovene o. s. v.) o
hvad der paa den anden Side kommer af Luften,
af Landet, af Tiderne, af et Folkes eller Lands
Forhold til et andet, af usædvanlige og uventede
Hændelser; At adskille disse Ting, siger jeg, sy¬
nes at være mere, end man burde forlange af et
