2999
Menneske, og man forlanger det af enhver Hi¬
storieskriver, ja det, som endnu er mere, enhver,
som kuns har kastet et Øie i Historien, troer,
at han strax er i Stand til at afgiøre det. Vi
dømme om hele Nationers Skiebne, om et Verk
af mange Aarhundrede, ligesaa letsindig, som
vi dømme om Udfaldet af et Feldtslag. Man
har ikke saasnart læst en Efterretning derom i de
offentlige Tidender, førend man strax er klogere
end Anføreren. Man seer ikke alene hans
Hensigter, men og hans Feil. Man veed alle
Aarsager, hvorfor han vandt, eller hvorfor han
tabte; og dersom man ikke veed dem, er det et
ufeilbarligt Beviis, at intet uden en blot Hæn¬
delse allene var Aarsag dertil.
Det blev uendeligt at opregne alle de falske
Grundregler, som foraarsage, saa mange urigtige
Domme om Historien; Domme, hvorved vi
forspilde dens allerstørste Nytte, som er at lære
at dømme ret om Følgerne af de menneskelige
Handlinger. Jeg vil derfor kuns nævne nogle
deraf. Vi see af Erfarenhed alt for tydelig, at
Mennesket kan giøre noget til Udfaldet; men vi
see tillige, at det staaer i alt for stor en Forbindelse
med andre Ting, til at troe, at dette Udfald be¬
roer paa Mennesket alene. Virkningerne af
Overlæg og Hændelse ere gemeenligen saa blan¬
