300
dede tilsammen, at man ikke let skulde falde paa
at tilskrive enten den ene eller den anden alene Ud¬
faldet af noget vigtigt Foretagende. Meget min¬
dre skulde man ansee et heelt Folkes eller Riges
Skiebne i nogle Aarhundrede som et Verk, der
enten var fuldført af den menneskelige Forstand
alene, uden nogen Medvirkning af Lykken, eller
og en Virkning af lutter Hændelser. Begge disse
Yderligheder i vore Domme modsige saa meget
den almindelige Erfarenhed, at man ikke let skul¬
de troe, at noget fornuftigt Menneske stod Fare
for at falde til den ene eller anden. Jkke des¬
mindre ere disse Feil meget almindelige. Store
og berømte Historieskrivere have selv begaaet
dem. Plutark saae i det Romerske Folks Op¬
høielse intet uden Lykke, og det blev uendeligt, om
jeg skulde opregne alle dem, som have dømt det,
som var tvertimod; at Romernes Fremgang var
et Verk af den menneskelige Forstand alene.
Nogle have villet gaae en Middelvei: Et vist En¬
thusiasterie, som bestod i en Blanding af heftige
Passioner, af Lyst til Ære og Frihed, skal have
udrettet det, som hverken Lovene eller Lykken for¬
maaede at giøre. De have maaskee ret i Tingen;
men jeg frygter kuns, at de med det Ord Enthu¬
siasterie, som man saa ofte misbruger, enten sige
Intet, eller og det samme, som andre allerede
have sagt, og følgelig ikke noget Nyt. Grund¬
